Rena S-1 er udviklet af norske Electrocompaniet, som er kendt for deres usandsynligt lækre high-end Hi-Fi produkter i virkelig lækker kvalitet. Ud fra et ønske om en streamer, der besad samme fremragende lydkvalitet og byggemæssige soliditet som deres high-end apparater, begyndte de for flere år siden med en idé om EC Living. Det skulle først og fremmest være nemt at betjene og lydkvaliteten skulle leve op til deres brands høje standarder. Resultatet er en række lækre produkter, hvilket inkluderer EC Living Rena S-1, som er en avanceret streamer med blandt andet Tidal, Spotify, Airplay, Internetradio og DLNA indbygget.
Streamere i denne her klasse vejer sjældent mere end en tom kasse sko, men når du tager fat i Rena S-1 vil du blive overrasket over den uhyre solide vægt i denne maskine, og fra afstand står Rena S-1s elegante og stilrene form ikke tilbage fra nogen. Men Electrocompagniet har med EC Living ikke skåret nogen hjørner, og det gælder også Rena S-1's brugerflade, der fungerer intutitivt og nemt. Tidal og Spotify er indbygget i appen og overskueligheden er tydeligvis udtænkt ved hjælp sund, skandinavisk fornuft. Eksempelvis indekserer streameren filerne for dig for hurtigere adgang, hvis du bruger DLNA, og især Tidal er super lækkert integreret i appen.
EC Living Rena S-1 spiller 24-bit og DSD high-resolution medier via en højkvalitets DAC, men der er også coax ud, så du kan sætte streameren til en bedre DAC eller ind i en af din forstærkers digitale indgange. Der er også både en optisk og coaxial indgang, så du kan sætte andre digitale komponenter til din Rena S-1, og bruger dens app til at skifte rundt mellem dem. Lidt som en forforstærker.